Invitation til informationsmøde til borger om muligt skovrejsningsprojekt ved Otterup
På baggrund af Nordfyns Kommunes Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2024 og kommunens klimahandleplan Green Steps undersøger vi mulighederne for at etablere en bynær skov i området syd/sydvest for Otterup.
Formålet er blandt andet at beskytte grundvandet, reducere CO2 udledningen og nitratudvaskningen, samt give borgerne i kommunen nye rekreative muligheder i en offentlig skov.
Vi vil gerne fortælle om skovrejsningsprojektet og have jeres holdninger til det, inden vi udpeger et forslag til afgrænsning af et skovrejsningsprojekt.
Derfor inviterer vi borger til et informationsmøde den 2. april 2025, hvor I kan høre om de muligheder, vi ser, og komme med jeres bidrag.
Dagsorden
- Nordfyns Kommune byder velkommen
- Vandværkerne fortæller: Hvorfor det er vigtigt at beskytte grundvandet
- Nordfyns Kommune fortæller: Hvad der er undersøgt i området
- Naturstyrelsen fortæller: Hvordan der arbejdes med skovrejsning
- Afrunding: Mulighed for at få en snak og komme med input ved stande om f.eks. rekreative muligheder
Vi ser frem til at møde jer til en spændende aften med mulighed for at give input og stille spørgsmål.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 2. april 2025 kl. 19:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist Fredag d. 28. marts 2025 kl. 09:00
Sted
Otterup Idrætscenter
Stadionvej 50
5450 Otterup
Arrangør
Nordfyns Kommune
Tlf. +45 64828282
post@nordfynskommune.dk
Indlæser